23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kendt konkursbo gjort op: Ingen penge til almindelige kreditorer

Næsten to år efter en konkurs i den 124 år gamle familieejede bagerivirksomhed P. A. Brød i Vejle, er boet nu gjort op.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad, som har talt med advokat Mads Danielsen fra Codex Advokater, der er kurator i konkursboet i ejerselskabet P.A. Andersen & Sønner ApS.

Han fortæller om en langvarig bobehandling, som endte med at fordele aktiverne i boet meget skævt.

- Der er en panthaver - et virksomhedspant - der er blevet honoreret, hvorefter det overskydende provenu vil gå til dækning af medarbejderkrav. Der vil derfor ikke være dækning til de simple kreditorer, siger Mads Danielsen til avisen.

Læs også: Over 100 er fyret: Jysk bageri konkurs efter 124 år

Der var 130 ansatte i virksomheden, da virksomheden gik konkurs i november 2023, og de stod til sammen for lønkrav til i alt seks millioner kroner efter konkursen.

Men tilbage i boet var der kun en million kr., da panthaveren og advokaten havde fået hver deres. Dermed kommer Lønmodtagernes Garantifond til at dække langt den største andel.

Den store virksomhed, som også omfattede fire bagerforretninger i Vejle-området er siden ført videre med andre ejere.

Men så sent som ved udgangen af februar i år blev alle forretningerne lukket, og virksomheden fyrede 52 ud af 72 medarbejdere. P. A. Brød fortsætter dog produktionen af brød og kager.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078