23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Specialiserede pakkelinjer sikrer flow og fleksibilitet

Dansk Maskin Teknik kombinerer egenproduktion, robotteknologi og en niche i renovering af brugte pakkemaskiner for at sikre fødevareindustrien effektive linjer, høj fleksibilitet og minimal nedetid.

Dansk Maskin Teknik i Randers har specialiseret sig i at udvikle, producere og servicere pakkemaskiner, palleteringsanlæg og transportløsninger til især fødevareindustrien. Virksomheden arbejder konstant på at udvikle nye løsninger, hvor essensen er at kunne sikre kunderne skræddersyede og effektive produktionsforløb og minimal nedetid.

Det handler dog også om mere end blot at levere en maskine, forklarer salgschef Kjeld Østergaard Jensen: “Vi kan være med til at vurdere hele pakkeflowet og rådgive kunderne om, hvordan linjerne udnyttes bedst. Vores mangeårige erfaring kommer os til gode, når vi skal designe anlæg og maskiner, men også når vi skal regne på optimering af flowet, flytte rundt på udstyr og rådgive om, hvor gevinsten er størst."

Vores mangeårige erfaring kommer os til gode, når vi skal designe anlæg og maskiner, men også når vi skal regne på optimering af flowet. Salgschef Kjeld Østergaard Jensen

Egenproduktion nedbringer nedetiden

Dansk Maskin Teknik råder over eget produktionsapparat med CNC-maskiner i Randers. Det gør virksomheden uafhængig af underleverandører og i stand til at reagere hurtigt. "Hvis der sker et nedbrud eller en skade, kan vi selv fremstille de nødvendige dele. På den måde reducerer vi nedetiden for kunderne mest muligt," siger Kjeld Østergaard Jensen.

Virksomheden omfavner også den nyeste teknologi og indarbejder bl.a. robotteknologi i løsningerne, især når det gælder håndtering af produkter og palletering. Den tætte integration af robotter og specialmaskiner giver fleksibilitet og effektivitet i fødevareproduktionen.

Kan også renovere anlæg

Dansk Maskin Teknik blev grundlagt i 2007 og havde i mange år base på Djursland, inden den i 2020 flyttede til nye faciliteter i Randers. Efter et ejerskifte i 2017 har virksomheden været i konstant udvikling og styrket sin position som en fleksibel og innovativ samarbejdspartner i fødevareindustrien.

Ud over nye anlæg og maskiner tilbyder man også renovering af brugte pakkemaskiner. "Vi har en lille niche, hvor vi tager brugte maskiner ind på værkstedet, bygger dem om og tilpasser dem til kundens behov. Det kan også ske direkte ude hos kunden," siger Kjeld Østergaard Jensen.

FAKTA: Dansk Maskin Teknik A/S

Dansk Maskin Teknik A/S udvikler, producerer og servicerer pakkemaskiner, transport- og palleteringsanlæg til fødevareindustrien. Virksomheden tilbyder både standard- og specialløsninger samt en niche i renovering af brugte maskiner. Med egenproduktion i Randers og avancerede CNC-maskiner kan de reagere hurtigt ved nedbrud og dermed minimere kundernes nedetid.

Se mere på www.dmt-as.dk

Leverandørguide Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.391