Vestfynske Fipros er blevet solgt til svenske Wellma.
Virksomhedens 130 ansatte bliver herefter en del af det svenske selskabs gruppe af 11 virksomheder.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Når danske fødevarevirksomheder ikke selv har den nødvendige kapacitet, kommer fynske Fipros ofte ind i billedet.
Lønproduktionsvirksomheden ved Sønderby producerer både ingredienser og detailpakkede fødevarer og har en lang kundeliste med virksomheder, der har brug for hjælp med dele af produktionen. Størstedelen af produktionen er i pulverform, mens det resterende er flydende eller som geleer.