23948sdkhjf

Skadedyrsgift satte eksplosion i gang

Det var formentlig skadedyrsgift blandet med vand, der var årsag til, at en 1000 liters tank på Hedegaard Agro eksploderede mandag formiddag.
Ifølge Nordjyllands Politi er årsagen til eksplosionen og den efterfølgende brand i Hedegaard-tanken i Nørresundby fundet. En skadedyrsbekæmper hældte nemlig en rest skadedyrsgift i tanken og herefter vand for at neutralisere giften, forklarer vicepolitiinspektør John Henriksen til Nordjyske.

- Medarbejderen har hældt giften i det, han troede var en tom tank, og derefter hældt vand oveni i den tro, at det ville neutralisere giften. Men den blanding skabte en kemisk reaktion, som vi så resultatet af i formiddags, siger John Henriksen til avisen.

På nuværende tidspunkt ved politiet ikke om der har været andre kemikalier i tanken, men alt tyder på, at det var ovenstående kombination de udløste eksplosionen og dermed gassen fosfin, der samtidig forårsagede hoste og åndedrætsbesvær for syv ansatte.

Disse syv blev vasket ekstraordinært og kørt til tjek på Aalborg Universitetshospital. Ingen kom dog alvorligt til skade.

Politiet betragter eksplosionen som en arbejdsulykke, hvorfor Arbejdstilsynet også blev tilkaldt. De næste dage vil politiet efterforske omstændighederne nærmere, hvorfor området stadig vil være afspærret, skriver avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078