23948sdkhjf

7,5 millioner til vandeffektive mejerier

Fem mejerier, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Vestforsyning A/S, seks teknologiproducenter samt fem vidensinstitutioner har fået tilskud til projektet "Vandeffektive Mejerier".
Fødevareproduktionen sluger 70 procent af verdens vandforbrug. Det kan vi gøre bedre, og derfor sætter regeringens nye "Vækstplan for fødevarer" fokus på at nedbringe forbruget af vand i fødevareproduktionen.

Hvis Danmark lykkes med at skære ned på forbruget af vand i fødevareindustrien, vil det beskytte vores vandressourcer, vandregningen for virksomhederne bliver lavere, og det gavner vores konkurrenceevne.

Miljøminister Ida Auken er derfor klar med 7,5 mio. kroner til et nyt projekt, der skal udvikle nye vandbesparende teknologier og løsninger på mejerier.

- Vi skal naturligvis ikke til at bruge beskidt vand til noget, vi skal spise eller drikke, men vi skal vænne os til tanken om, at tingene kan bruges flere gange, uden det nødvendigvis går ud over kvaliteten. Det gælder også vand i fødevareindustrien, siger miljøminister Ida Auken.

Udbuddet er vundet af projektet Vandeffektive mejerier - et partnerskab på vejen mod det vandløse mejeri. Partnerskabet består af fem mejerier, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Vestforsyning A/S, seks teknologiproducenter samt fem vidensinstitutioner. Partnerskabet stiller selv med 11 mio. kroner.

- Potentialet for at spare vand er ganske enkelt allerstørst i fødevareindustrien. Der er masser af muligheder for at genanvende vandet i en lang række processer, og de 7,5 millioner kroner skal være med til at finansiere nye ideer til, hvordan man kan få mere ud af mindre vand, siger Ida Auken.

Miljøministeriet og Landbrug & Fødevarer har regnet sig frem til, at mejerierne alene på vandregningen kan spare over 30 mio. kroner om året, hvis de genanvender mere vand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078