23948sdkhjf

Appelsinhøst udfordrer Rynkeby

En kold brasiliansk sommer betyder, at høsten af appelsiner til Rynkebys juice ikke er, som den plejer.
I år har man måtte kigge længe efter solen i Brasilien, og det betyder, at forbrugerne godt kan forvente en lidt mere syrlig juice fra Rynkeby næste år. Juice er nemlig 100 procent frugt, og det er frugten, der afgør smagen, meddeler Rynkeby.

- Tommelfingerreglen er, at jo mere sol, jo sødere en appelsin. Så den manglende sol får i år de brasilianske appelsiner til at blive lidt mere syrlige end sidste år. Regnen har desuden gjort dem mere vandholdige, og det betyder, at der lige nu skal 20 procent flere appelsiner til en liter juice, siger Carsten Pedersen, CPO hos Rynkeby Foods.

De danske forbrugere skal dog ikke være nervøse for kvaliteten. Rynkeby garanterer, at deres juice stadig lever op til de samme kvalitetskrav som altid.

- Men det bliver i det hele taget interessant at se, hvad der sker på appelsinmarkedet de næste år. Der er ingen tvivl om, at dette års høst presser de brasilianske appelsinplantager. Høsten i år har givet 30 procent mindre udbytte end sidste år, og de store udsving får flere og flere avlere til at udskifte appelsintræerne med sukkerrør, som er en langt mere stabil afgrøde. Brasilien er uden sammenligning den største aktør i verden inden for appelsiner, og udviklingen der vil derfor få stor betydning for råvarepriserne på verdensplan, siger Carsten Pedersen.

Rynkeby køber langt størstedelen af deres appelsinkoncentrat i Brasilien, der på verdensplan står for cirka 55 procent af den samlede leverance. Rynkeby har derudover leverandører i blandt andet Mexico og Florida.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.814