Er der forskel på ATP systemer?
ATP-Bioluminescens er en særdeles udbredt metode til rengøringskontrol, i fødevareindustrien, sundhedssektoren og mange andre steder, hvor hygiejne spiller en afgørende rolle. Men er det også det bedste?
Der findes forskellige ATP systemer på markedet og man må konstatere, at der er endog temmelig stor forskel på de enkelte systemers performance. Forskellene skyldes i vid udstrækning den forskelligartede teknologi, som producenterne anvender.
Grundlæggende ATP-bioluminescens
For at give den fulde forståelse i denne klumme, er det vigtigt at forstå ATP metodens grundlæggende principper. Helt kort fortalt er ATP-Bioluminescens baseret på en lysreaktion, som fremkaldes af kontakten mellem Adenosin Tri-Phosphat (ATP), hvilket findes i alle organiske celler, og enzymet Luciferin-Luciferase, som findes i ATP testen. Denne lysreaktion aflæses i et luminometer (en lysmåler) som et eksponentielt tal, altså jo mere organisk materiale i det testede område, desto højere tal. Der er dog stor forskel på hvilke tal man skal forvente, i forhold til hvilket system man benytter. Det er nemlig ikke sådan, at der findes en universel ”lineal” som alle producenter af ATP systemer benytter. Det er i hvert enkelt tilfælde producenten som afgør hvilket tal en given mængde ATP skal resultere i. Derfor er det vanskelligt, at lave en direkte sammenligning to instrumenter imellem, det kan dog sagtens lade sig gøre, hvilket vi vender tilbage til.
Den største forskel ATP systemerne imellem, er selve den teknologi som anvendes. Et ”ægte” luminometer er bygget op omkring en optisk linse, som er ekstremt fintfølende men desværre også ganske dyr at fremstille. De billigere ATP systemer er bygget op omkring en fotodiode, som dog er væsentlig mindre følsom, men til gengæld meget billig at producere. Man kan dog optimere på enzymmiksturen i testen, for at opnå en rimelig følsomhed.
Muligheder for sammenligning
Som nævnt er det ikke muligt, at sammenligne to ATP systemers performance, ved blot at sammenholde tallene på displayet. Man er nødt til at finde en fællesnævner, hvilket faktisk godt kan være en smule vanskeligt.
Man kan naturligvis sammenligne resultaterne, således at de som er henholdsvis godkendte, acceptable og afviste med det ene system også er det ved det andet system. Dette fordrer dog, at man har fastlagte værdi for begge systemer i det pågældende område, hvilket er besværligt, tidskrævende og i virkeligheden en smule omsonst. Desuden vil der være store muligheder for usammenhængende resultater, da man ikke kan udtage prøven på præcis samme sted med begge systemer, idet man ved den første test fjerner en stor del af den tilstedeværende ATP. Selvom prøvepunktet for test to er umiddelbart ved siden af det første, er der ingen garanti for at mængden af ATP er præcis den samme på dette punkt. Faktisk er der nærmest garanti for det modsatte, om end man sikkert i praksis godt ville kunne bruge denne metode til sammenligning, er det ikke at anbefale.
En anden metode er at bruge ATP standarder, som fås i forskellige varianter. Nogle er en lille bøtte med en given mængde ATP, som ved hver test skal give mere eller mindre samme tal på det enkelte luminometer. En anden variant er ATP standarden i flydende form, som pipetteres over på svabertesten. Denne metode er efter min mening den bedste, da man her udelukkende tester instrumentets konsistens i målingerne og ikke medtager fejlkilder som konsistens i svabring og andre faktorer. Man tester med andre ord instrumentets evne til at give samme resultat gentagne gange og kun det, for det er det som man har brug for i den rutinemæssige brug af instrumentet; at den samme mængde ATP giver det samme resultat, hver gang!
Eksempler fra virkeligheden
Hos Hygiejnefokus anvender vi i vort daglige arbejde med ATP, CleanTrace™ systemet fra 3M® Food Safety, som er et optisk baseret ATP system. Dette instrument har vi også anvendt i de følgende sammenligninger med to fotodiode instrumenter, som ligeledes er at finde på det danske marked. Som det ses af sammenligningerne, er der stor forskel på hvor reproducerbare resultater de forskellige systemer formår at præstere. Testen er foregået ved at pipettere en specifik mængde ATP standard på hver svaber. Forsøget er repliceret 10 gange, hvilket danner kurverne.
Som det fremgår af billedet (se nederst) kan det i nogen grad være forbundet med usikkerhed, at læne sig op ad ATP, hvis man ikke sikrer sig at det pågældende system er i stand til, at skabe reproducerbare resultater. Med 25% risiko for falske positive hhv. negative resultater risikerer man meget let unødige produktionsstop, eller endnu værre, at sende usikre produkter på markedet, i den bedste tro! Men 2% risiko kan i mange tilfælde også betyde alverden.
 |
