23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fiskeopdrætter risikerer millionbøde

Caviar-opdrætter tiltalt for ulovligt salg til Michelin-restauranter

Lyksvad Fiskefarm i Ødis ved Vamdrup er tiltalt for at have produceret og solgt caviar uden tilladelse. Virksomheden risikerer en bøde på op mod 4,6 mio. kr.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har virksomheden i perioden 2019 til december 2023 solgt omkring ét ton caviar fra sibirisk stør (Acipenser baerii), der er beskyttet under Washingtonkonventionen. Konventionen fra 1973 beskytter truede dyrearter ved at regulere handlen med dem. Det betyder blandt andet, virksomheder skal have de nødvendige tilladelse til at sælge rogn fra opdrættede stør.

Overfor JydskeVestkysten oplyser Lyksvad Fiskefarm, virksomheden ikke vil udtale sig før efter retssagen.

Selskabet havde i perioden ikke den krævede tilladelse til at handle med produktet, selv om det måtte producere mindre mængder fra en anden art. Caviaren er ifølge virksomhedens egen hjemmeside brugt på flere danske Michelin-restauranter, blandt andet Schackenborg Slotskro.

Retssagen mod Lyksvad Fiskefarm skal behandles ved Retten i Kolding den 6. november.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|