23948sdkhjf

Nemlig.com begynder at give overskud

Online-supermarkedets drift blev positiv i andet halvår og næste år bliver endnu bedre, vurderer direktøren i Nemlig.com.
Nemlig.com har ifølge Børsen netop offentliggjort sit årsregnskab for 2012/13, hvor bundlinjen slutter på knap minus 1 million kroner. Grundlægger, hoveaktionær og administrerende direktør Stefan Plenge pointerer dog over for avisen, at det ikke er udtryk for, at virksomheden har tabt penge 12 måneder i træk. Tværtimod tegner fremtiden lysere, end mange skeptikere havde forudset.

- Årsagen (til resultatet red.) er, at vi tabte penge i starten af regnskabsåret. Til gengæld har vi tjent penge på driften i andet halvår. Derfor er vi i en situation nu, hvor vi er en overskudsgivende forretning, siger Stefan Plenge til avisen.

Det er direktørens vurdering, at nemlig.com vil vise sorte tal ved næste årsafslutning, men han ønsker dog ikke at sætte konkrete tal på.

Bruttofortjenesten blev i det forgangne regnskabsår næsten fordoblet til knap 50 mio. kr. og ifølge Stefan Plenge omsætter nemlig.com i øjeblikket for op mod en halv mia. kr. omregnet til årsbasis og med den acceleration forventes omsætningen øget med 50 pct. i det nye år.

Ifølge Stefan Plenge er årsagen til den hastige vækst netop nu, at nemlig.com i oktober indledte en offensiv på det danske marked med priser på niveau med Nettos. Samtidig halverede nemlig.com sit leveringsgebyr til gennemsnitligt 19 kr.

- Der er sket et kæmpe skred i danskernes bevidsthed om, hvad dagligvarer må koste, og det har vi måttet adressere. Nu har vi fjernet den sidste, tungt vejende hindring for, at forbrugerne vil lægge deres vareindkøb på nettet contra et fysisk supermarked, siger Stefan Plenge til Børsen.

Bruno Christensen, direktør i Detailhandels Promotion, mener ikke, at nemlig.com trods fremgangen kommer til at få en markant rolle på dagligvaremarkedet.









Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062