Nordic Service Partners Holding AB (NSP) sælger varemærket Taco Bar og alle rettigheder hertil. Køberen er Svenska Taco Bar AB, der siden 2009 har haft masterfranchiserettigheden for Taco Bar i Sverige. Det oplyser NSP og tilføjer, at salget påvirker driftsresultat for 2013 negativt med cirka 2,1 mio. svenske kroner.
- Taco Bar har gennem årene givet et værdifuldt indblik i casual dining-markedet, men konceptudvikling er ikke kernen i vores forretning. Vi skal nu fortsætte med at fokusere på det, vi gør bedst; vores arbejde som franchisetager, siger Morgan Jallinder, VD i NSP.
NSP omsætter for cirka 800 millioner kroner og har som Nordens største Burger King-franchisetager 58 restauranter i Sverige og Danmark.