23948sdkhjf

Grønnere rengøring i fødevareindustrien

Særligt inden for mejeriindustrien belaster rengøring af udstyr både miljø og pengepung. Arla er nu blevet primus motor på et projekt, der skal effektivisere processen, uden der slækkes på hygiejnen.
Rengøring af udstyr i fødevareindustrien er ofte bekosteligt og miljøbelastende. Højteknologifonden investerer nu i et projekt, der skal forbedre rengøringen af procesudstyr i mejeriindustrien ved at nedbringe tidsforbrug og omkostninger til rengøringsmidler, samt spare på vand, energi og udledt spildevand.

På mejerierne, kan det være vanskeligt at rengøre, fordi meget udstyr er indbygget i de maskiner som benyttes. Derfor benyttes fastlagte automatiske programmer, cleaning-in-place (CIP), som rengør udstyret indefra, uden at det skal skilles ad. Programmerne der anvendes i dag bruger rigelige rengøringsmidler og vand for at sikre en tilstrækkelig hygiejnisk standard, og det tager ofte flere timer at rengøre procesudstyr. Mens rengøringen står på, må produktionen lukkes ned.

- Der er et stort behov for at forbedre disse programmer, så produktionen kan effektiviseres, uden at der slækkes på den høje hygiejniske standard som er nødvendig i fødevareindustrien, fortæller Thilo Berg, som skal stå i spidsen for samarbejdsprojektet mellem Arla Foods og Københavns Universitet.

I projektet skal der udvikles og anvendes nye analysemetoder, der kan følge rengøringen af udstyr til membranfiltrering af valle mens den foregår. Det skal ske ved hjælp af ultraviolet lys til målinger i processen, ved at simulere den industrielle CIP proces i mindre skala, og ved at undersøge membraner og karakterisere det lag af smuds, der skal fjernes.

Parterne forventer, at projektet kan føre til væsentlige besparelser i brugen af rengøringsmidler ved at optimere CIP rengøringen. Som bonus håber man at kunne øge effektiviteten i produktionen ved at nedsætte rengøringstiden.

Mejerigiganten anslår på forhånd, at man ved at optimere på rengøringen af membrananlæg internt i Arla Foods kan spare et sted mellem 30 og 50 millioner kroner om året. Dertil kommer en reduceret forbrug af vand, energi og udledt spildevand.

Projektets tidsramme er tre år og har en samlet budget på 3,1 millioner kroner. Hertil har Højteknologifonden valgt at støtte med 1,5 million kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11