Maria-Louise Dueholm Mortensen er udnævnt som ny direktør for andelsselskabets ejerkommunikation.
Det oplyser Arla i en pressemeddelelse.
Hun vil referere til Mariam Sommerfeldt Skovfoged, global ansvarlig for Kommunikation & Public Affairs.
I sin nye rolle får Maria-Louise Dueholm Mortensen ansvaret for den strategiske retning og videre udvikling af kommunikationen med Arlas ejere.
Annonce- Maria-Louise har i sine tidligere roller i Arla vist både ambition, drivkraft og lederskab. Med hendes kommunikationsbaggrund, kommercielle erfaring og dybe forståelse for andelsselskabet er vi sikre på, at hun vil bringe værdifuld ekspertise til teamet og styrke kommunikationen med, til og fra vores ejere yderligere, udtaler Mariam Sommerfeldt Skovfoged.
AnnonceMaria-Louise Dueholm Mortensen har været ansat i Arla siden 2020, senest som Senior Global Brand Manager og leder af det globale Starbucks brand team. Før sin tid i Arla havde hun internationale roller inden for brand management og strategisk revenue management hos Danish Crown og Mars.
Annonce