23948sdkhjf

Delika lurer på nyt opkøb

Pålægsvirksomheden ligger i forhandlinger om overtagelse af en virksomhed senest med udgangen af september.
Delika Food Group, der blandt andet producerer spegepølse og andre charcuterivarer, købte i juni måned sidste år AJ Skjern, der handler med ferske fødevarer. Nu forhandler man om overtagelse af endnu en dansk virksomhed, skriver Børsen.

- Vi er i dialog med en virksomhed, som jeg håber og tror på, at vi er på plads med inden 1. oktober, siger direktør Kurt Møller til avisen. Med en aktieandel på 51 procent er han også storaktionær i Delika.

Hvilken virksomhed, der er tale om, vil han ikke ud med. Men den er dansk og købssummen bliver på mellem 25 og 30 millioner kroner, oplyser han.

Delika omsatte i regnskabsåret 2012/13 for 304 millioner kroner mod 193 millioner kroner året før. Og der er udsigt til, at væksten fortsætter. Kurt Møller forventer en omsætning på 460 millioner kroner i indeværende regnskabsår, som slutter pr. 1. oktober. Og næste år er målet en halv milliard.

Han forklarer, at den høje omsætningsvækst i det seneste regnskab i høj grad er båret af opkøbet af AJ Skjern, men han pointerer samtidig, at Delika alene er vokset med en omsætning fra 193 millioner kroner sidste år til 222 millioner kroner i 2012/13.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079