73 mio. kr. skal hjælpe fødevarebranchen med at løse et af dens største dilemmaer: Hvordan bliver man grønnere – uden at tabe penge.
Pengene kommer fra Novo Nordisk Fonden og finansierer et nyt fellowship-program hos Teknologisk Institut.
Forleden stod programdirektør Louise Krogh Johnson blandt over 450 udstillere på Foodexpo i Herning, der netop er afviklet, for at præsentere satsningen, der skal finde frem til en eller flere af de sakse, der kan klippe den gordiske knude over.