23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Nationalbanken: Krigen i Mellemøsten kan ramme dansk økonomi

Nationalbanken forventer i sin seneste prognose, der er udkommet torsdag, en vækst på 1,8 procent i 2026
Annonce

Selv om uroen i verden kan synes at være større end længe set, har dansk økonomi det grundlæggende fint.

Det er konklusionen i den prognose for dansk økonomi, som Nationalbanken har offentliggjort torsdag morgen.

Nationalbanken advarer dog også mod, at prognosen kan ændre sig, afhængigt af hvordan konflikten i Iran udvikler sig.

Annonce

- Det er forventningen, at krigen vil have en negativ effekt på den globale aktivitet og samtidig resultere i højere inflation, men der er ekstraordinær usikkerhed om både størrelsen og varigheden af de afledte økonomiske konsekvenser, hedder det i prognosen.

Det er specielt højere energipriser, der kan få betydning for danske virksomheder og privatpersoner.

Annonce

Hvis olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf de kommende år bliver begrænset, kan inflationen ifølge bankens risikoscenarie mere end fordobles til 4,5 procent.

Den økonomiske vækst kan blive halveret til omkring én procent.

Nationalbanken forudser dog i udgangspunktet en økonomisk vækst på 1,8 procent - mod de 2,0 procent, som sidste år bød på.

Annonce

Beskæftigelsen vil øges med 38.000 personer, mens antallet af ledige vil vokse med 2000 personer.

Hovedscenariet byder desuden på godt nyt til lønmodtagere og boligejere.

Lønnen ventes at stige mere end inflationen, og huspriserne vil ifølge prognosen stige med 6,0 procent i løbet af 2026.

Nationalbanken kommer som sædvanligt også med gode råd til regeringens økonomiske politik.

Annonce

Denne gang lyder rådet, at man på grund af den planlagte udvidelse af forsvarsbudgettet og den føromtalte usikkerhed i verden "bør udvise forsigtighed", inden man bruger hele det økonomiske råderum.

Nationalbanken foreslår også, at regeringen ikke puster yderligere liv i den danske økonomi lige nu, hvor mængden af tilgængelig arbejdskraft er lav.

Annonce

Det kan ifølge banken føre til uhensigtsmæssige lønstigninger og inflationen.

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03