23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Milliardstor fiskekoncern genvinder overskud efter millionstore tab

Annonce

Royal Greenland kan efter to hårde år begynde at ane en bedring.

Mens omsætningen på 5,67 mia. kr. i 2025 stort set stod stille i forhold til året før, så pyntede det spinkle overskud på 6 mio. kr. før skat gevaldigt i forhold til underskuddet på 196 mio. kr. året før. I 2023 lød det tilsvarende nøgletal på et underskud på 235 mio. kr.

Annonce

Til gengæld er bundlinjen fortsat rød - for 2025 lyder underskuddet på 107 mio. kr. mod et underskud op 265 mio. kr. i 2024.

Driftsresultat bød også på en fremgang fra 161 mio. kr. i 2024 til 299 mio. kr. i 2025. 

Det viser koncernens seneste regnskab.

- Selvom vi har haft færre råvarer at arbejde med, er det lykkedes os at fastholde omsætningen. Det skyldes stigende markedspriser, men i allerhøjeste grad også en målrettet indsats i organisationen med stram omkostningsstyring og effektiviseringer, så vi i sidste ende får mere værdi ud af råvarerne, udtaler Toke Binzer, CEO i Royal Greenland, i en pressemeddelelse.

Annonce

Toke Binzer tiltrådte 1. december sidste år. Et år tidligere vedtog bestyrelsen en opdateret strategi, der betød et farvel til dengang administrerende direktør Susanne Arfelt Rajamand. 

Oprydning og investeringer

Den markant forbedring på driften giver et bedre grundlag for fremtidige investeringer, lyder det.

- Vi har styrket vores indtjening og vores finansielle position, og det giver os et langt bedre udgangspunkt for at investere i vores produktion og landanlæg i Grønland i de kommende år, udtaler Toke Binzer.

Annonce

I 2025 har Royal Greenland, ifølge pressemeddelelsen, gennemført en række tiltag, der har styrket driften og reduceret omkostningerne. For 2024 og 2025 er der samlet realiseret besparelser på mere end 150 mio. kr. 

Det gælder blandt andet reduktion af administrative funktioner  uden for Grønland, mere effektiv drift på tværs af fabrikker og øget digitalisering.

Derudover har 2025 også budt på oprydning i underskudsgivende aktiviteter. Det gælder aktiviteterne i Chile og Norge samt en ældre skattesag i Tyskland.

Annonce

- De beslutninger, vi har truffet, handler grundlæggende om at styrke vores fokus på kerneforretningen i Nordatlanten. Samtidig har vi i 2025 samlet direktionen i Nuuk, så vi er tættere på både fiskeriet og produktionen. Det giver et stærkere beslutningsgrundlag og en tydeligere forankring i det, der skaber værdi for Royal Greenland, udtaler Toke Binzer.

Koncernen forventer at "videreføre den positive udvikling" i 2026.

ROYAL GREENLAND A/S
Regnskabsår 2025 2024
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 5677 5621,6
Resultat af primær drift 299 160,7
Resultat før skat 6 -195,7
Årets resultat -107 -265
Balancestatus 5866 6212,5
Egenkapital 1282 1446
Kilde: CVR
Annonce

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web03