23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Dansk youtuber får bøde for video med 100 shots

Youtuber Martin Guldborg skal betale en bøde på 120.000 kroner for videoer med hundredtusindvis af visninger
Annonce

En dansk youtuber smagte i en video på 100 alkoholshots, blev beruset og kastede op, mens han i en anden video prøvesmagte 52 energidrikke.

De to videoer brød ifølge Retten i Esbjerg med markedsføringsloven, og derfor blev youtuberen mandag idømt en bøde på 120.000 kroner.

Annonce

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ifølge retten har youtuber Martin Guldborg med videoerne blandt andet indirekte opfordret børn og unge til farlig adfærd med alkohol.

Retten i Esbjerg har lagt til grund, at han drev en enkeltmandsvirksomhed ved at lave underholdende videoer til blandt andet platformen YouTube.

Annonce

Størrelsen på bøden skyldes blandt andet, at de to videoer har haft et stort antal visninger, og at de var tilgængelige i en lang periode.

Videoen, hvor youtuberen smagte på 100 shots, lå på YouTube i et år og ni måneder og havde fået omkring 600.000 visninger, mens den med energidrik var tilgængelig i 1 år og 11 måneder og havde fået omkring 400.000 visninger.

Annonce

Det oplyser Sabrina Amtrup, der er specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden og har ført sagen ved retten.

Sagen, der blev behandlet i et retsmøde 8. juni, er ifølge hende den første af sin slags.

- Det er en lidt speciel sag, da det er første gang, en domstol har vurderet, at en erhvervsdrivende influencers indhold, som ikke var reklame for specifikke produkter, skulle overholde markedsføringsloven, siger Sabrina Amtrup.

Annonce

Hun oplyser desuden, at youtuberen erkendte at have overtrådt forbuddet mod at vise og omtale alkohol og energidrikke.

Han nægtede sig dog skyldig i at have opfordret børn og unge til at drikke store mængder alkohol samt skjult reklame.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04