Den amerikanske læskedrikgigant Coca-Cola har tirsdag opjusteret sine forventninger til 2026 efter en stærk salgsvækst i andet kvartal.
Opjusteringen og fremgangen er ifølge Bloomberg News drevet af VM i fodbold, hvor sodavandsproducenten var sponsor.
AnnonceCoca-Cola spår nu en vækst i det sammenlignelige resultat per aktie på 9-10 pct. mod tidligere 8-9 pct., imens salgsvæksten på justeret basis ventes på 5 pct. Forventningen var før 4-5 pct., imens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 4,64 pct.
Annonce- Vi leverede endnu et stærkt kvartal ved at holde os tæt på vores forbrugere og kunders skiftende behov, siger Henrique Braun, der er administrerende direktør i Coca-Cola, i regnskabet.
- Imens vi fortsætter med at se et dynamisk forbrugerlandskab, gjorde vi brug af vores kraftfulde brands og systemer til at opnå værdiandele og levere omsætning, overskud og indtjeningsvækst, imens vi investerer langsigtet, fortsætter han.
AnnonceCoca-Colas toplinje voksede i andet kvartal med 6 pct. på justeret organisk basis. Det var væsentligt mere end ventet af analytikerne, der ifølge Bloomberg News blot havde ventet 3,63 pct.
Væksten var blandt andet drevet af salget af koncentrater, der med en fremgang på 4 pct. langt oversteg konsensus om 1,04 pct.
AnnonceDet sammenlignelige resultat per aktie endte på 0,97 dollar i kvartalet mod ventet 0,93 dollar.
Aktien i Coca-Cola stiger 4,4 pct. i formarkedet, hvor rivalen Pepsico følger efter med et plus på 1,7 pct.
.\\˙ MarketWire
Annonce