Paller med øl, sodavand og spiritus står stablet næsten til loftet. 20 ekstra kølere er trillet ind, mens campingstole og luftmadrasser har overtaget gangene.
Titusindvis af festivalgæster er rykket ind til Smukfest, og det kan mærkes hos Føtex Skanderborg.
- Der kom sindssygt mange varer onsdag og torsdag op til festivalen. Vores varemodtagelse nede i kælderen var fuldstændig spækket. Nogle steder stod tre paller stablet oven på hinanden for overhovedet at kunne være der, siger Henrik Larsen, varehuschef i Føtex Skanderborg.