23948sdkhjf

Arcus lukker spritfabrik i Aalborg

De norske ejere har besluttet at lukke sine aktiviteter på De Danske Spritfabrikker i Aalborg. 14 mand afskediges.
Aalborg Kommune meddelte fredag, at De Danske Spritfabrikker skifter ejere, og at 14 medarbejdere derfor afskediges.

De historiske bygninger bliver overtaget af A. Enggard A/S, som har givet Martin Nielsen Holding ApS optionsret til den gamle fabrik. Begge selskaber har store planer for hele bygningskomplekset.

- Jeg beklager meget, at Spritfabrikken flytter. Spritfabrikken har været en væsentlig del af Aalborgs identitet gennem en menneskealder. Jeg føler med de dygtige medarbejdere, der i dag udfører et rigtig godt arbejde på Spritfabrikken i Vestbyen, og som nu kommer til at stå uden arbejde. Det er mit håb, at det hurtigst muligt vil lykkes dem at finde et nyt og meningsfyldt arbejde, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen om salget.

Køber, Aalborg Kommune og kulturstyrelsen er nu gået sammen for at få udviklet og realiseret de idéer, som A. Engaard har for området. Der er planer om at skabe en blanding af kulturelle aktiviteter og beboelse.

Fakta om De Danske Spritfabrikker
• 1931 byggede De Danske Spritfabrikker anlægget i Vestbyen og samlede dermed virksomhedens produktion.
• 1995 tog virksomheden navneforandring til Daniso A/S, men fire år senere blev den et datterselskab til det svenske V&S Vin og Sprit AB, og man valgte at gå tilbage til det oprindelige navn.
• 2007 blev De Danske Spritfabrikker udpeget til nationalt kulturminde af Kulturarvstyrelsen. I Danmark findes der 25 nationale industriminder.
• 2008 blev virksomheden solgt videre til det franske ”Pernod Richard”
• 2014 De Danske Spritfabrikker overgår igen til danske ejere. A. Enggard A/S har købt virksomheden, og sammen med Martin Nielsen, der har optionsret til den gamle fabrik, vil området blive udviklet med en blanding af kulturelle aktiviteter og beboelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.859