23948sdkhjf

Stort overblik: Stillingskrig i Lurpak-konflikten

Det er en udbredt men forkert myte, at Arla har domstolenes velsignelse til at markedsføre blandingssmør som Lurpak, mener Margarineforeningen, som fortsætter sin årelang kamp. Mejeriforeningen afviser kritik.
Hvis der er to brancher i fødevareindustrien, der skyr hinanden som fedt og vand, så er det producenter af smør og margarine.

Allerede sidst i 1800-tallet rasede den såkaldte ”smørkrig”, hvor det i 1885 lykkedes mælkebønderne at tryne Otto Mønsteds gryende margarineproduktion med et gennemtrumfet lovkrav om, at margarines skulle farves.

Så kunne folk bedre kende forskel på rigtig smør og det billige ”kunstsmør”, som fra starten i 1883 blev en salgssucces. Til mælkebøndernes fnys og forargelse.

Stemningen er ikke mildnet mere end 100 år senere, hvor "Smørkrigen 2" nu raser. Heller ikke selv om ærkefjendernes råvarer – vegetabilsk olie og mælkefedt - i 1990 indgik i et blandingsforhold for evigt, da Kærgården blev lanceret på markedet. Og blev en kæmpe forbrugersucces som margarinen blev det 100 år før.
Smørkrigen 2 i årstal

1990: MD Foods, senere Arla Foods, lancerer Kærgården som det første smørbarprodukt på markedet i Danmark. Det indeholder 75 procent smør og 25 procent planteolie. Med Kærgården tager MD Foods kæmpe markedsandele fra plantemargarine.

1997: Det statsejede Lurpark-mærke overdrages frit til Mejeriforeningen for at beskytte Lurpak-mærket mod udenlandsk misbrug.

2002: Margarineproducenten Dragsbæk lancerer blandingsproduktet Bakkedal som en direkte konkurrent til Kærgården. Det indeholder 75 procent smør og 25 procent planteolie. Bakkedal skal bremse op for margarinefabrikkens årelange, økonomiske nedtur.

2006: Arla Foods lancerer Lurpak Smørbar, som indeholder 80 procent smør og 20 procent planteolie. Margarineforeningen klager over brud på EU-regler, og Fødevareregion Nord nedlægger påbud mod markedsføringen.

2007: Fødevarestyrelsen omstøder fødevareregionens påbud og tillader markedsføringen af Lurpak Smørbar. Afgørelsen kan ikke ankes, så Margarineforeningen indleder et søgsmål mod Fødevarestyrelsen for at få den ændret.

2013: Højesteret fastslår, at Margarineforeningen ikke var en berørt part, da Fødevarestyrelsen i 2007 godkendte markedsføringen af Lurpak Smørbar, og derfor kan Margarineforeningen ikke retsforfølge styrelsens afgørelse.

- Lurpark er synoym med smør
Netop blandingsproduktet er det helt store stridspunkt i otte år gammel konflikt mellem Mejeriforeningen og Margarineforeningen, som ingen ende vil tage.

Siden 2006 har Arla markedsført et Kærgården-lignende blandingsprodukt, som hedder Lurpak Smørbar. Men det kan ikke være lovligt, mener man i Margarineforeningen.

En EU-forordning fra 1987 slår fast, at man ikke må vildlede forbrugerne til at tro, at et blandingsprodukt er et mejeriprodukt, og således vildleder Arla forbrugerne, når man markedsfører et blandingsprodukt med et mærke, som i årtier har været synonym med smør, mener man i Margarineforeningen.

- Det er grotesk, at det finder sted, siger Frederik Madsen, som er advokat for brancheforeningen.

- EU-forordningen er en beskyttelse af smørret, som Arla selv har bedt om, og det gør det dobbelt grotesk.

Højesteret: I kan slet ikke sagsøge
Sagen blev ellers lukket i offentligheden i september sidste år, da Højesteret afslog det søgsmål, som Margarineforeningen havde anlagt. Ifølge Frederik Madsen blev det hurtigt en udbredt myte, at Højesteret blåstemplede Arlas brug af Lurpak-mærket, for ingen som helst domstol har endnu taget stilling til, om Arla overtræder EU’s forordning om beskyttelse af mejeriprodukter, påpeger Frederik Madsen.

- Det er staten, vi har sagsøgt, fordi vi mener, at Fødevarestyrelsen har givet en dispensation, som er i direkte strid med EU's forordning. Vi har udelukkende tab sagen, fordi Højesteret ikke mener, at vi har søgsmålskompetence, siger Frederik Madsen.

Margarineforeningen er altså ikke part i sagen, siger dommen. Det er kun en sag mellem Arla, Mejeriforeningen og staten, men det er Frederik Madsen rygende uenig i. Mejeribranchen og margarinebranchen har i alle dage konkurreret om de samme kunder, påpeger han, og i dag konkurrerer Lurpark Smør blandt andet med Bakkedal, som er et blandingsprodukt fra margarinefabrikken Dragsbæk.

- Vi er meget berørt af afgørelsen. Der foregår en ulige konkurrence, når man kan bruge et smørmærke til at promovere et smørbart produkt, siger han.

Han mener ikke, at det renser Arla for synd, at Lurpak Smørbar har fået påtrykt ordet ”blandingsprodukt” på emballagen, for Lurpak-mærket er ifølge Frederik Madsens vurdering netop sådan en antydning af mejeriprodukt, som EU-reglerne forbyder.
Derfor mener Margarineforeningen, at Lurpak Smørbar er ulovligt:

I en EU-forordning fra 1987, som stadig gælder, bestemmes det, at forbrugerne ikke må vildledes til at tro, at blandingsprodukter er mejeriprodukter. Ifølge lovteksten må man ikke angive, lade forstå eller antyde , at der er tale om mejeriprodukter, men det mener Margarineforeningen, at man netop antyder, når man bruger et varemærke, der som Lurpak har været synonym med smør i årtier.

Derfor mener Mejeriforeningen, at Lurpark Smørbar er lovligt:

Mejeriforeningen medgiver, at Lurpak Smørbar ikke må kaldes et mejeriprodukt, men det gør man heller ikke, mener man. Lurpak-mærket har tidligere i historien været anvendt til andet end smør, og det fremgår tydeligt af emballagen, at Lurpak Smørbar er et blandingsprodukt, så ingen forbrugere vildledes ved køledisken.


Mejerierne: Vi snyder ikke forbrugerne
I Mejeriforeningen afviser man, at man med Lurpak Smørbar lukrerer på, at Lurpak er kendt som et smørmærke.

- Vi er lodret uenige. Lurmærket er også kendt for andre produkter. Man har også lurmærket bacon, som vi har eksporteret til udlandet. Det er et udtryk for kvalitetsprodukter fra Danmark, siger Jørgen Hald Christensen.

Han mener ikke, at man vildleder forbrugerne til at tro, at Lurpak Smørbar er et rent mejeriprodukt.

- Vi har gjort meget for at forbrugerne ikke bliver vildledte. Vi mærker tydeligt på pakningen, at det er et blandingsprodukt, og det ligger oven i købet i en helt anden type emballage. Vi mener ikke, at Lurpak-mærket er nogen antydning af, at det er et mejeriprodukt, så vi overholder alle forordninger, og det mener Fødevarestyrelsen også, siger han.

Håber på politisk indblanding
Margarineforeningen fik afslag på overhovedet at kunne retsforfølge den afgørelse, som Fødevarestyrelsen traf i 2007, og det mener Frederik Madsen er et retssikkerhedsmæssigt problem. Daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), meddelte, at Margarineforeningen kunne prøve Fødevarestyrelsens uomstødelige afgørelse ved domstolene, men det har netop vist sig at være en udelukket mulighed.

Nu overvejer Margarineforeningen et civilt søgsmål for overtrædelse af Markedsføringsloven, som er rettet mod Arla, men stævningen ligger ikke i affyringsrampen endnu. Man forsøger som tidligere at overbevise Folketingets politikere om, at de bør blande sig.

- Vi vil først se, om vi kan opnå en politisk løsning. Men det er en teoretisk og praktisk mulighed, at vi lægger sag an mod Arla.

Det er ikke lykkedes Food Supply at få Fødevarestyrelsen til at redegøre for, hvorfor man ikke mener, at markedsføringen af Lurpak Smørbar er i strid med EU-lovgivningen på området.

Hvad er et rent mejeriprodukt?

Et rent mejeriprodukt må ifølge EU-reglerne ikke være tilsat noget, der skal erstatte naturligt indhold i et mejeriprodukt. Planteolie erstatter mælkefedt i smør, og derfor må et blandingsprodukt ikke kaldes for mejeriprodukt. Derimod er frugtyoghurt et rent mejeriprodukt, selv om frugt er blevet tilsat, da frugtsmagen ikke erstatter nogen naturlig egenskab ved yoghurt.

Prissammenligninger viser, at udsalgsprisen på Lurpark Smørbar er meget tæt på udsalgsprisen for rent Lurpak-smør, selv om 20 procent af råvaren i Lurpark Smørbar er planteolie, som koster en brøkdel af råvareprisen på smør.

Men samtidig er prisen på Arla's andet smørbarprodukt, Kærgården Original, på et tilsvarende prisniveau. Bakkedal nærmer sig prismæssigt discountmærkerne på markedet, som detailkæderne typisk markedsfører under egne mærker som Budget og First Price.

Priser på smør og smørbart i SuperBest, 1. maj 2014:
Lurpak (smør), 250 gram: Pris kr. 19,95 (79,80/kg)
Bakkedal (smørbart), 250 gram: Pris kr. 14,95 (59,80/kg)
Lurpak Smørbar (smørbart), 250 gram: Pris kr. 20,50 (82,00/kg)
Kærgården Original (smørbart), 200 gram: Pris kr. 16,50 (82,50/kg).
First Price Smørbart (smørbart), 250 gram: Pris kr. 11,50 (46,00/kg)

Priser på smør og smørbart i Føtex 1. maj 2014:
Lurpak (smør), 250 gram: Pris kr. 20,95 (83,80/kg)
Bakkedal (smørbart), 250 gram: Pris kr. 14,75 (59,00/kg)
Lurpak Smørbar (smørbart), 250 gram: Pris kr. 20,50 (82,00/kg)
Kærgården Original (smørbart), 200 gram: Pris kr. 16,50 (82,50/kg).
Budget Smørbar (smørbart), 250 gram: Pris kr. 10,50 (42,00/kg)
Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062