23948sdkhjf

Carl's Jr. åbner i Kolding Storcenter

Den 18. juni åbner den amerikanske burgerrestaurant Carl’s Jr. i Kolding Storcenter.
USA’s femtestørste burgerkæde, Carl’s Jr. slår dørene op i Kolding Storcenter onsdag den 18. juni kl. 10.30.

Restaurantchef Anette Weber og hendes team glæder sig til at fyre op under flammegrillen og servere saftige burgere og milkshakes for gæsterne.

- Det er vildt spændende at være med til at starte et koncept som dette op fra bunden. Vi har været under oplæring i flere uger, så nu vi glæder os til at åbne vores egen restaurant her i Kolding og give kunderne en forrygende oplevelse, siger hun.

Carl’s Jr. udlodder kuponhæfter til de første 50 gæster i køen, når restauranten åbner. Kuponhæfterne kan bruges til at indløse én gratis burger om ugen i et helt år.

Koldings Carl’s Jr. får drive thru, og indkørslen hertil ligger ved siden af Bilkas indgang i Kolding Storcenter. Restauranten er indrettet i klassisk amerikansk surferstil med knaldrødt interiør, loungestemning og hyggelig belysning.

Restauranten i Kolding bliver den tredje i Danmark. Sidste år åbnede Carl’s Jr. i Bilka Næstved og Bilka Vejle, som en del af et franchise samarbejde mellem Dansk Supermarked og CKE Restaurants Inc.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094