Arla Foods Ingredients kan fejre to triumfer efter deltagelse ved de prestigefyldte World Dairy Innovation Awards, der blev afgjort ved Global Dairy kongres i Istanbul, Tyrkiet, den 17. juni.
Knap 160 firmaer fra 30 lande blev her bedømt af et ekspertpanel og Arla triumferede både i kategorien "Best Dairy Ingredient" og "Best Manufacturing or Processing Innovation".
Arla Foods Ingredients fik blandt andet en pris for sin proteinløsning, der gør det muligt at producere en is-version af skyr og samtidig høstede man en førsteplads for et naturligt mælkeprotein, der accelererer ostens modningsproces.
- Vores dobbelte succes ved World Dairy Innovation Awards understreger vores forpligtelse over for innovative ingredienser, der er kernen i vores ‘Quality starts here’ brand platform. Nutrilac til skyris og Nutrilac FastRipe for ost er blot to af de store løsninger af mejeriingredienser, som i form af procesforbedringer giver håndgribelige fordele for producenterne og hjælper dem med at give et bedre slutprodukt, lyder det fra en glad Lars Vestergaard Nielsen, marketing communication manager i Arla Foods Ingredients.