23948sdkhjf

Arla Foods Ingredients' nye teknologi kan være fremtiden

Arla Foods Ingredients har udviklet en revolutionerende teknologi, der kan adskille mælkens forskellige proteinkomponenter.

Den patenterede metode, kaldet mælkefraktionering, er udviklet af Arla Foods Ingredients (AFI), som er verdensførende inden for specialiserede mælke- og valleingredienser af høj kvalitet.

Metoden gør det muligt at selektere specifikke, rene mælkeproteiner, for eksempel valleproteinerne kasein og serum.

Udviklingen af specialiserede næringsstofspecifikke fødevarer gennem mælkefraktionering skaber nye muligheder for at udvikle modermælkserstatning og sportsprodukter til at imødekomme de særlige ernæringsbehov hos spædbørn og andre sårbare grupper som ældre og mennesker med medicinske lidelser.

Helt ny teknik

Adskillelsen af mælkens mange proteiner fra valle var tidligere baseret på osteproduktion, da valle er et biprodukt af denne proces. Ved at springe ostefremstillingsprocessen over muliggør den nye mælkefraktioneringsteknologi ikke kun en større råvarepulje, men skaber også en proces med betydeligt færre produktionsled og en langt mere skånsom forarbejdning af mælken. Det fortæller adm. direktør i Arla Foods Ingredients, Henrik Andersen.

- Traditionel osteproduktion kræver store mængder økologisk mælk til at producere de mængder valle, markedet efterspørger, og nu er vi ikke længere afhængige af dette. Vi kan øge produktionen betydeligt og samtidig vise forældre og værger mere tydeligt, hvor den økologiske modermælkserstatning kommer fra, fordi det kun er nogle få Arla-gårde, der leverer mælken til vores fabrik i Videbæk, siger han.

Han uddyber, at teknologien har været flere år undervejs, men først er klar nu. Hvis man spørger Henrik Andersen styrker den også AFIs position på markedet.

- Metoden har været flere år undervejs, og jeg er meget stolt af at se, at hvad der engang var en vision, er i dag blevet vores kommercielle virkelighed med potentiale til at revolutionere markedet for målrettede ernæringsprodukter til sårbare grupper. Som videnskabsbaserede innovatører lever vi af at opfinde og genopfinde vores processer og sikre, at vi har de bedst mulige produkter til rådighed – og fortsat er førende inden for valleudvikling og mælkefraktionering er et fantastisk eksempel på dette, siger han.

Indtil videre bruges teknologien til Arlas Baby and Me-modermælkserstatning, men det forventes at de vil rulle det ud til øvrig private label-brug i løbet af 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078