23948sdkhjf

Mejeri-fusion en realitet

Arla og belgiske Walhorn fusionerer pr. 1. august.
Fusionen mellem EGM Walhorn og Arla Foods er nu godkendt af de relevante konkurrencemyndigheder. Dermed kommer Arlas ejerkreds op på 13.500 andelshavere fordelt i syv forskellige Nordeuropæiske lande.

- Vi er glade for at få grønt lys til fusionen, og vi er klar til at byde vores nye andelshavere og kolleger fra Walhorn velkommen. Fusionen vil give nye muligheder, ikke kun for vores virksomhed i form af et øget udbud af mælk, men det skaber også en platform for øget eksport til vækstmarkeder uden for EU. Vi er parate til at begynde integrationsprocessen og ser frem til at skabe den størst mulige værdi for den nye forretning, siger Tim Ørting Jørgensen, Arlas koncerndirektør for Centraleuropa.

EGM Walhorn er et andelsselskab ejet af 795 mælkeproducenter i Belgien (426), Tyskland (317) og Holland (52). Virksomheden har en årlig omsætning på 239 millioner EUR og indsamler mælk fra sine medlemmer, der sælges til mejeriet Walhorn AG, som EGM Walhorn ejer i fællesskab med den privatejede mejeri-virksomhed Lactalis. EGM Walhorns samarbejde med mejeriet vil forblive uændret efter fusionen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109