23948sdkhjf

Kafferisteri sikrer bæredygtig kaffe i Bella Center

Bella Center har investeret et større millionbeløb i bæredygtig kaffe.
Bella Center satser et større millionbeløb på at servere en særlig udvalgt og bæredygtig kaffe med navnet Orang Utan. Projektet er ét af de mange bæredygtige initiativer, koncernen har iværksat for at skabe en god forretning med en ansvarlig indkøbspolitik.

- Vi har fundet den bedste kaffe på alle parametre, både hvad angår kvalitet, ristning og bæredygtighed, og så har vi samtidig investeret i markedets bedste maskiner for at sikre den optimale brygning og håndtering. Så det er en kaffe i absolut topkvalitet, som vores kunder og gæster nu kommer til at drikke. Vi arbejder konstant med at skabe en god forretning, som går hånd i hånd med en ansvarlig indkøbspolitik, og derfor har det været et nøgleparameter at finde en kaffe som er fuldt bæredygtigt. Det giver os også en konkurrencefordel, at vi, ud over at servere en god kaffe, også har mulighed for at fortælle den gode historie, så folk kan huske vores brand, fortæller CEO Allan L. Agerholm.

Projektet blev oprindeligt startet hos Crowne Plaza Copenhagen Towers, et af verdens mest bæredygtige kommercielle hoteller, hvor man for to år siden begyndte at kigge efter et en bedre og mere bæredygtig kaffe, end de produkter som var tilgængelige på markedet. Da hotellet så blev fusioneret med Bella Center, blev projektet endnu mere relevant. De seneste to år er brugt på at være i dialog med forskellige importører for at sikre, at der er validitet hele vejen igennem projektet, som ikke kun er økologisk og fairtrade. Der er også sikkerhed for, at kaffen bliver behandlet på en ordentlig måde, samtidig med at de lokale kaffebønder arbejder under ordnede forhold.

- Det her er på ingen måde den nemmeste måde at købe kaffe på, og vi har bl.a. været nødsaget til på forhånd at indkøbe kaffebønner til et helt års forbrug. Så vi har lavet en stor investering og dermed dedikeret os til projektet. Men samtidig, så sikrer denne tilgang, at bønderne i området har sikkerhed for afsætning af deres kaffe, ligesom den sikrer, at de har penge i kassen til den daglige drift og investeringer m.m., fortæller Allan L. Agerholm.

Kaffekonceptet hedder Orang Utan Coffee. Kaffebønnerne er dyrket på Sumatra i et beskyttet naturområde, hvor der arbejdes på at bevare regnskoven og dermed de truede orangutangers eksistens. Det er kafferisteriet Kontra Coffee, som har fundet Orang Utan-produktet, og som stor bag alle de praktiske aspekter af projektet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063