23948sdkhjf

Udbening flyttes til England

Danish Crowns bestyrelse har i går besluttet at flytte udbeningsarbejdet fra Faaborg til England.
I januar lød meldingen fra Danish Crown, at Faaborgs produktion ville ryge enten til Polen, Tyskland eller England. Valget faldt i går på England, oplyser slagterigiganten her til morgen.

Det betyder, at produktionen nu løbende flyttes til Tulip Ltds produktionssteder i Cornwall, England. Den endelige lukning af Faaborg-anlægget holder planen og kommer til at ske i første halvår af 2016.

- Vi meldte allerede den 16. januar i år ud, at udbeningsarbejdet på anlægget i Faaborg var for omkostningstungt til at kunne forblive i Danmark. Vi understregede også tilbage i januar, at produktionen ville blive flyttet til Polen, Tyskland eller England, hvor Danish Crown koncernen i forvejen har produktionsanlæg, og beslutningen er faldet på England, fordi det her giver den bedste, samlede løsning for koncernen, siger CEO for DC Pork Jesper Friis.

Tulip Ltd har i dag 17 produktionsanlæg i England, og flere af dem ligger i Cornwall, herunder i Bugle.

- Beslutningen gør det muligt at begynde udflytningen, som indebærer både investeringer i fabrikken i England og flytning af udstyr. Derfor sætter vi også socialplanerne i værk, efterhånden som medarbejderne opsiges, siger Jesper Friis.

Valget faldt på England, primært fordi en stor del af Faaborgs produktion i dag afsættes i England. Desuden stod Tulip Ltd med noget ekstra kapacitet, som på denne måde udnyttes bedre.

- Det kræver en mindre omlægning af produktionen i England, men her er der så til gengæld nogle dygtige medarbejdere, vi kan fastholde, fortæller CEO for Danish Crowns forædlingsselskaber Flemming Enevoldsen.

Bugle-fabrikken ligger i et landdistriktsområde, hvor det er svært at fastholde arbejdspladser i England. Derfor har den regionale udviklingsfond valgt at støtte bevarelsen af fabrikken og investering i bevarelse af yderligere to Tulip Ltd fabrikker med et investeringstilskud på op til 4,8 mio. GBP, hvoraf lidt under halvdelen går til den produktion, der overflyttes fra Faaborg.

Det betyder både bevarelsen af en række af koncernens arbejdspladser og etableringen af ca. 250 nye arbejdspladser, pointerer Danish Crown i meddelelsen.

Produktionen kommer til at høre under DC Pork UK.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109