23948sdkhjf

Salmonellaæg har gjort folk syge

Der er registreret syv salmonellatilfælde, efter Hedegaard Foods måtte trække æg tilbage efter en producent meldte om salmonella i sin besætning.
Syv salmonellatilfælde i fire forskellige familier kan knyttes til den nyelige salmonellaforurening, oplyser Fødevarestyrelsen.

Hedegaard Foods A/S tilbagetrak 21. august 2014 æg produceret af en producent, der leverer æg til Hedegaard Foods A/S, efter at der var fundet salmonella i rutineprøverne i besætningen. Samtidig påbød Fødevarestyrelsen virksomheden at trække pasteuriserede ægprodukter tilbage, som var produceret af æg fra den ramte besætning. DTU Fødevareinstituttet havde forudgående identificeret salmonellabakterien som Salmonella Enteritidis, fagtype 21 med en særlig DNA-profil – en salmonellatype, der tidligere har været associeret med æg.

Sammenligning mellem bakterierne fra æg og salmonellaprøver fra patienter har vist, at syv patienter i august har haft infektion med den samme type. Interviews med seks af de syv patienter har endvidere vist, at de alle havde spist æg fra Hedegaard A/S i tiden op til de blev syge, og inden de inficerede æg blev trukket tilbage.

Det er for tidligt at udelukke flere sygdomstilfælde, men det er på nuværende tidspunkt ikke sandsynligt, at de inficerede æg har forårsaget et større salmonellaudbrud.

Ifølge fødevarestyrelsen er den hurtige tilbagetrækning af æggene sandsynligvis medvirkende til at begrænse et egentligt salmonellaudbrud.

Fintmasket overvågningsprogram men ingen 100% garantier
Det danske overvågningsprogram for konsumæg er meget fintmasket og betyder bl.a., at prøver bliver udtaget hver 14. dag hos producenter af konsumæg. Med denne prøvefrekvens har DTU Fødevareinstituttet vurderet, at der er en meget lille risiko for, at der kommer inficerede æg ud på markedet.

Denne sag har imidlertid været usædvanlig, da der har været tale om meget syge dyr. Derfor er æg og ægprodukter trukket tilbage fra markedet.

Det er ikke muligt at give en 100% garanti for, at konsumæg er fri for salmonella. Hvis man som forbruger vil være på den sikre side, og hvis man eksempelvis laver mad til syge, gamle og børn, bør man bruge pasteuriserede æg til retter, som ikke efterfølgende varmebehandles.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14