23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kritik af mærkningsordning for fisk

Forbrugerrådet Tænk kritiserer mærkningsordningen for fisk i køledisken. Forbrugerne skal kunne se om fisken er fanget i Skagen eller Polen, lyder det.

Mærkningsordningen på fisk i køledisken er uklar – det mener både fiskere og forbrugerrådet, der nu ønsker en stramning på området, så det er muligt for forbrugerne at gennemskue hvor fisken er fanget, skriver DR Nordjylland.

I dag kræver EU-reglerne ikke anden mærkning end, at fisken f.eks. er fanget i det nordøstlige Atlanterhav. Derfor er den præcise oprindelse umulig at gennemskue, fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorup Strands kystfiskerlaug.

- Der kan være fem mellemhandlere mellem fiskeren og forbrugeren og du aner ikke, om den kommer fra Polen, Holland eller Irland, siger han.

Hos Forbrugerrådet Tænk påpeger man at den noget diffuse farvandsangivelse harmonerer dårligt med danskernes ønske om at købe lokalt fangede/producerede fødevarer.

- Rigtig mange forbrugere har et ønske om at købe lokalt eller forholdsvist lokalt for at minimere transport, siger Camilla Udsen, seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Ifølge Naturerhvervsstyrelsen træder en ny bestemmelse, der gør farvandsangivelsen mere specifik, i kraft 13. december.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01