23948sdkhjf

Kinesiske virksomheder søger samarbejdspartnere på FoodTech 2014

Otte kinesiske virksomheder besøger i næste uge FoodTech med det ene formål at finde relevante danske virksomheder primært indenfor ingredienser, funktionelle fødevarer og procesudstyr til fødevareindustrien.
FoodTech messen, som afholdes fra 28.-30. oktober i Herning, får i år besøg af en kinesisk delegation bestående af otte virksomheder. I et samarbejde med Future Food Innovation, Enterprise Europe Network og Food Network er målet at matche den kinesiske efterspørgsel med relevante danske virksomheder, primært indenfor ingredienser, funktionelle fødevarer og procesudstyr til fødevareindustrien.

På messen vil der være mulighed for at møde de kinesiske virksomheder, idet der afholdes en række møder og netværksseancer for at gøde jorden for mulige samarbejdsaftaler. Onsdag d. 29. oktober vil være særlig interessant for danske virksomheder. Her afholder Enterprise Europe Network et matchmaking arrangement, hvor der vil være mulighed for at møde danske, kinesiske og andre udenlandske virksomheder, der arbejder indenfor det industrielle fødevareområde i korte 1 til 1 møder, hvilket giver mulighed for en hurtig snak om evt. samarbejdsflader.

- Med erfaringer fra tidligere arrangementer har vi fundet frem til, at den bedste metode ligger i at få interesserede kinesiske virksomheder til Danmark, hvor de kan mødes med danske virksomheder. Vi får i forbindelse med FoodTech messen otte kinesiske virksomheder på besøg, som vi matcher med danske virksomheder. Det håber vi på, vil skabe en række gode samarbejder, fortæller projektleder Louise Krogh Johnson.

Fakta om de otte kinesiske virksomheder
  • Anji Foodstuff – producerer krydderier, blandinger samt saucer og ekstrakt. De leder efter udstyr, produkter og teknologi til at udvide deres sortiment.
  • Fujian Jin Jing Investment – arbejder med salg og eksport af te, alkohol og helsekost, de leder efter fødevareleverandører samt muligheder til deres import/eksport agentur.
  • KINGVITA – produktionsvirksomhed indenfor bl.a. havegryn, korn, bønner, mælk, morgenmad og tang. De er interesseret i samarbejde om fødevaresikkerhed og kvalitetskontrol.
  • Xianzhilou (Fujian) – arbejder med forskning af biologisk karakter indenfor svampeprodukter. Virksomheden leder efter samarbejdspartnere for at udvikle deres udenlandske markeder indenfor fødevare og helseprodukter.
  • Syntech New Material – søger nye materialer indenfor pharma- og fødevareindustrien.
  • Hebei Zhong Cheng Pharmaceutical – distributør indenfor medicinal- og hospitalsbranchen I Kina. Søger partnere indenfor kosttilskud, urtemedicin og råmaterialer, der fremmer sårheling.
  • Dalian Shinko Marine – forarbejdning af fisk og udstyr til fiskeindustrien. De leder efter fiskeforarbejdningsudstyr og -teknologier til videreudvikling af eget udstyr.
  • Dandong LaoDongBei Agriculture Group Co., Ltd. of Rilin Group – arbejder med projektforberedelse af ris- og soja-forarbejdning. Interesseret i import/eksport



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109