23948sdkhjf

Endnu en dansker syg af listeria fra Jørn A. Rullepølser

Statens Serum Institut har ved hjælp af en prøve kunnet konstatere at endnu en dansker er blevet syg som følge af listeria fra den stamme, der blev fundet hos Jørn A. Rullepølser.
Statens Serum Institut har ved genomsekventering fundet, at endnu en prøve fra en listeriapatient indeholder bakterier fra samme stamme, som blev fundet i kødprodukter fra producenten Jørn A. Rullepølser.

Dermed er antallet af patienter fra listeriaudbruddet 41, heraf er 17 døde.

Der kan gå flere uger, fra man spiser mad med listeriabakterier, til man bliver syg. Inkubationstiden er typisk 1-4 uger, men der er beskrevet tilfælde med endnu længere inkubationstid op til 70 dage. Den seneste patient blev syg næsten to måneder efter, at virksomhedens produkter blev trukket tilbage fra markedet.

Der er i 2014 desuden fundet 38 tilfælde med listeria, som med sikkerhed ikke er relateret til udbruddet med listeria MLST 224.

Kilde: Statens Serum Institut

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109