Siden Arla i september afgav et ikke-bindende bud på alle aktierne i det børsnoterede egyptiske mejeriselskab, har Arla sammen med et team af rådgivere gennemført en grundig due diligence i Arab Dairy Product Company.
- Vores konklusion baseret på undersøgelsen er, at vi ikke vil komme med et bindende bud på Arab Dairy. Egypten er dog stadig et interessant marked for os, og vi arbejder på alternative muligheder for at komme ind på markedet snart, siger Finn S. Hansen, koncernchef for Arlas Consumer International.
Arab Dairy havde i 2013 en omsætning på 508 millioner kroner, med en salgsvolumen på 43.000 tons mejeriprodukter. Et køb af virksomheden ville have givet Arla en placering blandt de fem-seks største mejeriaktrer i Egypten og en markedsandel på 13-15 procent i ostekategorierne.