Hos leverpostejsgiganten Stryhns arbejder man i disse dage i døgndrift for at kunne producere leverpostej nok til de julemadselskende danskere. Det betyder, at der ikke er tid til juleri i december hos Stryhns - sidste år måtte julefrokosten sågar aflyses.
AnnonceJuletid er højsæson for leverpostej, og det betyder, at man i produktionshallerne i Roskilde arbejder i tomandsskifte alle ugens dage – også lørdag og søndag - for at kunne levere leverpostej nok til de danske juleborde, oplyser Stryhns.
- Som producent af en meget sæsonaktuel vare kan vi ikke misse en eneste dag i november eller december. Det er en stor ledelsesmæssig udfordring ikke at have tid til juleri på samme måde som alle andre virksomheder. Men ligesom der er travlt i iskiosken, når solen banker ned om sommeren, så må vi tilpasse vores arbejde efter forbrugsmønstrene, siger Stryhns' administrerende direktør, Kristian Kornerup (billedet).
Annonce Nul julefrokost i decemberSidste år blev det hårde arbejde på bekostning af julefrokosten i december, som måtte aflyses for at kunne følge med efterspørgslen.
- Udfordringen fra sidste år har vi lært af, så i år holdt vi julefrokosten allerede tilbage i oktober. Vi måtte selv pynte op og bede om julemad på det hotel, hvor festen blev holdt, da der naturligvis ikke lugtede spor af jul i oktober, siger Kristian Kornerup.
AnnonceSidste års julefrokost for alle Stryhns medarbejdere blev efter aflysningen i december flyttet til januar i år, hvor leverpostejsproducenten fejrede en veloverstået, travl julemåned med en forsinket julefrokost.
Annonce Annonce