23948sdkhjf

Kokken & Jomfruen vil hjem til børnefamilierne

Catering-koncernen går efter nytår i gang med at levere hverdagsmad direkte hjem til danskerne. Målet er 50.000 familier
De har en god bid af markedet for mad til fester. Nu vil Kokken & Jomfruen også stå for hverdagsmaden til de travle danske familier, skriver Fyens Stiftstidende.

- Der er et stort behov, og vi venter os mange kunder. Mit mål er at levere mad til 50.000 danske familier. Det er ambitiøst, men vi mener, at fordelene for familierne er så store, at efterspørgslen kommer, siger Odense-virksomhedens ejer, Henrik Nygaard, til avisen.

Under navnet Kokkens hverdagsmad vil han hver mandag levere mad til fire dage hos privatpersoner landet over - pakket i fryser-egnet emballage, hvis den først skal bruges senere. Prisen bliver fra 500 til 700 kroner om ugen inklusive levering og alt efter familiens størrelse.

Det skal højst tage familien 20 minutter at sætte en ret på bordet, og den hastighed vil gøre forskellen, mener Henrik Nygaard, som regner med at være i gang med det nye koncept i begyndelsen af marts.







Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078