23948sdkhjf

Uhumsk sliklager udløser bøde på 30.000,-

Ejeren af Slikkepinden skovler bøder ind
Indehaveren af slikkæden Slikkepinden har – som tidligere omtalt her på Food News – for nylig fået bøder for kritisable forhold ude i tre af sine butikker. Men ikke nok med det: Nu har han også fået 30.000 kroner i bøde i forbindelse med afsløringen i december af et ulovligt, uhumsk Tranbjerg-lager med 25 tons slik opmagasineret blandt muse- og rottelort.

Det oplyser DR Østjylland, som har talt med tilsynsførende Søren Jensen fra Fødevarestyrelsens rejsehold.

Med bøden på 30.000 kroner i lager-sagen har ejeren dermed samlet fået bøder på 60.000 kroner på det seneste, idet der var bøder på 10.000 kroner til butikkerne i både Aalborg, Vejle og Aarhus. Bøderne blev givet, fordi Fødevarestyrelsen fandt masser af slik, der ikke kunne spores tilbage til nogen engrosvirksomhed. Der var også problemer med hygiejnen.

Indehaveren har i alt fem bland-selv-slikbutikker, som drives under navnene Slikkepinden og Jadaf Slik. De to sidste ligger i Randers og Herning.

Ingen spor af slikkets rute

Det er fortsat uvist, om slikket i butikkerne stammer fra det ulovlige lager i Tranbjerg.

- Det har vi ikke kunnet dokumentere. Der har ikke været nogen papirer, der har ført fra det ulovlige lager og ud til detailbutikkerne. Vi kan se ude på lageret, at der var plukket af pallerne, men vi kunne ikke dokumentere, at det var gået ud til detailbutikkerne, siger tilsynsførende Søren Jensen fra Fødevarestyrelsens til DR Østjylland

DR har også forsøgt at få en kommentar fra indehaveren af lageret og butikkerne, Ahmed Enghames, men han har ikke ønsket at udtale sig.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143