23948sdkhjf

100 ton slik er leveret tilbage

Lager i Slagelse erklæret rottefrit
De cirka 100 ton slik, som Fødevarestyrelsens kontrolgruppe 21. januar beslaglagde fra et lager i Slagelse, er nu leveret tilbage, skriver TV Øst.

Beslaglæggelsen af 153 paller slik hos Slikparadiset på Sorøvej i Slagelse skete i forbindelse med, at politiet ransagede virksomheden. Fødevarestyrelsen fandt rotteekskrementer i lagerbygningen og valgte derfor at fjerne alle de søde sager.

Politiet ransagede virksomheden, fordi SKAT havde anmeldt ejeren for moms- og afgiftsunddragelse for omkring 27 millioner kroner. Ejeren er stadig sigtet i sagen. Ved ransagelsen fandt politiet også et støre kontantbeløb.

Mens sagen om snyd endnu langt fra er afgjort, har ejeren altså fået slikket tilbage, fordi Fødevarestyrelsen har vurderet, at lageret nu er rottefrit efter at være blevet rengjort med klorin. Ejeren har desuden skullet vise gyldige fakturaer på slikket.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094