23948sdkhjf

Skat på jagt hos fiskerivirksomheder

Udenlandsk arbejdskraft i søgelyset på en stribe havne
Medarbejdere fra Skat har besøgt en række fiskerivirksomheder i Nordjylland som led i kontrollen af social dumping. Virksomhederne anvendte i vidt omfang udenlandsk arbejdskraft, og Skat vil nu undersøge, om de udenlandske ansatte er registreret rigtigt, og om virksomhederne indberetter lønnen.

I løbet af en enkelt dag besøgte Skat 11 virksomheder på havnene i Aalborg, Frederikshavn, Skagen og Thyborøn. Det skete som led i en aktion, hvor også politiet og Arbejdstilsynet deltog. De tre myndigheder samarbejder løbende om aktioner mod social dumping i forskellige brancher.

- Det er første gang, vi kontrollerer nordjyske værfter og fiskerivirksomheder i relation til social dumping. Aktionen skal give os et billede af, om social dumping er et problem i brancherne. Vi fik mange oplysninger med hjem, som er værd at kigge nærmere på, fortæller funktionsleder i Skat Olaf Lagoni.

Entreprenør eller ansat?

SKAT ser blandt andet på udenlandske virksomheders ansatte, der arbejder som underentreprenører. Hvis der reelt er tale om et ansættelsesforhold på lønmodtagerlignende vilkår, skal den danske virksomhed afregne skat i Danmark for ansættelsesforholdet.

Under aktionen talte Skat med næsten 30 udenlandske medarbejdere, hvoraf en del var ansat i udenlandske virksomheder. Blandt andet med en gruppe østeuropæere, der udførte opgaver for en dansk virksomhed gennem deres egne enkeltmandsvirksomheder.

- De arbejdede sammen med ansatte i den danske virksomhed, boede i en ejendom ejet af den danske virksomhed og kørte i den danske virksomheds bil. Så her tyder meget på, at der egentlig er tale om et ansættelsesforhold, hvor virksomheden skal indberette løn eller betale arbejdsudlejeskat, siger Olaf Lagoni.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078