23948sdkhjf

Øko-udstillere gør minister stolt

Over 40 danske øko-virksomheder viser sig frem i Nürnberg
Over 40 danske øko-virksomheder deltager i disse dage på verdens største økologiske fødevaremesse, BioFach i Nürnberg.

De er i Tyskland for at udnytte, at efterspørgslen på øko-varer vokser i hele verden, og de fik på åbningsdagen i går besøg af fødevareminister Dan Jørgensen.

- Hvor bliver man stolt, når man sidder i salen til åbningen, og stort set alle, der har ordet, fremhæver Danmark som verdensførende, når det gælder økologi. Det er noget, vi alle sammen skal tage til hjertet og klappe hinanden på skulderen over ,sagde ministeren, da han holdt åbningstale på den danske fællesstand, arrangeret af Økologisk Landsforening.

Store forventninger

Helene Birk, export manager i Økologisk Landsforening, konstaterer, at foreningen har store forventninger til årets messe. På førstedagen i går var der især stor interesse for dansk økologi fra indkøbere på de nære markeder som Tyskland, Sverige, Holland og Schweiz, oplyser hun.

Danske virksomheder eksporterede i 2013 økologiske fødevarer for over halvanden milliard kroner - en stigning på 31 procent fra 2012. Dermed satte den økologiske eksport rekord for ottende år i træk.

BioFach fortsætter indtil lørdag, og mere end 42.000 gæster forventes at besøge messen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077