23948sdkhjf

Bageri lukket af Fødevarekontrollen

Spor af rotter i kælderlokale i Vonsild
Allans Bageri i Vonsild blev mandag morgen lukket af Fødevarestyrelsen, som ved butikkens åbning klokken seks om morgenen var kommet på uanmeldt kontrolbesøg.

Det viste sig, at bageriet har haft besøg af rotter i et kælderlokale med tom emballage - men med en åbentstående dør til resten af bageriet, skriver JydskeVestkysten.

- Dybt frustreret

- Jeg er rigtig ked af det og dybt frustreret over at blive bragt i sådan en situation, men vi er allerede gået i gang med at lukke af ind til lokalet, så der ikke er forbindelse derfra og ud til bageriet. Og så skal det hele jo desinficeres og gøres rent, fortæller den 24-årige bagermester Allan Scheel Hansen til avisen.

Bageriet skal nu smide hele sit lager af forskellige råvarer samt alle brød og kager ud.. Forretning og bageri skal gøres rent og desinficeres, og i morgen kommer fødevarekontrollen så retur for at tjekke, at alt er, som det skal være.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063