Bisphenol A – udgør det en risiko for forbrugerne?
KLUMME: Også fem andre bisphenoler ser ud til at være problematiske
Modelfoto: Colourbox
I januar bekendtgjorde EFSA, at de nu havde vurderet de toksikologiske data og var nået frem til, at den tolerable daglige indtagelse, TDI, skulle sænkes fra de hidtidige 50 µg/kg legemsvægt pr. dag til 4 µg/kg legemsvægt pr. dag. Denne nye TDI blev betegnet som midlertidig, da man afventer resultaterne fra et langtidsforsøg på rotter. Et forsøg, man regner med vil kunne reducere nogle af de usikkerheder, der er, med hensyn til bisphenol A’s mulige effekter på brystkirtler, forplantningssystemet, stofskiftet, adfærden og immunsystemet.
Findes over alt
Bisphenol A findes bl.a. i plastikmaterialer som polycarbonat til f.eks. vandkølere, legetøj, sutteskjold, medicinsk udstyr, brystpumper og kander, i epoxylaget på indersiden af vandtanke og –rør, i dåser og tætningslag i låg til glas, i termopapir til kasseboner; som forurening i genbrugspapir og –pap, i visse tandfyldningsmaterialer og i polyetherimider til køkkentøj til brug i mikrobølgeovn. Desuden er der fundet bisphenol A i duge og vanter, hudplejeprodukter og kosmetik.
I fødevarekontaktmaterialer er grænsen for migration 0,6 mg/kg fødevare.
EFSA har ud fra viden om forekomst og afgivelse af bisphenol A beregnet, at man højst udsættes for ca. 1 µg/kg legemsvægt pr. dag. Børn og unge kan dog nå op på 1,45 µg/kg legemsvægt pr. dag. Sammenligner man denne beregnede eksponering med den midlertidige TDI på 4 µg/kg legemsvægt pr. dag, konkluderer EFSA, at der altså ikke er nogen risiko ved den nuværende udsættelse.
Også andre bisphenoler er problematiske
DTU Fødevareinstituttet mener dog, at selv den midlertidige TDI på 4 µg/kg legemsvægt er for høj. DTU mener, at TDI skal helt ned på 0,7 µg/kg legemsvægt pr. dag. DTU’s analyse af de foreliggende data vægter hormonforstyrrende effekter på brystvæv højere, og DTU finder tillige, at usikkerhederne er større.
På den måde når DTU ned på en lavere TDI end EFSA gør. Det franske institut ANSES er også uenig i EFSAs fortolkning af de foreliggende data og i usikkerhedsvurderingen. ANSES foreslog i 2012, at bisphenol A blev klassificeret som ”mistænkt for at være skadelig for reproduktionsevnen”.
Men hvad stiller forbrugere og industri så op med denne situation? Skal industrien forsøge at undgå bisphenol A og i stedet skifte anvendelsen ud med andre bisphenoler? Det synes ikke at være en god ide, fremgår det af en ny phd-afhandling fra Anna Kjerstine Rosenmai på DTU Fødevareinstituttet. Hun undersøgte de fem bisphenol A-analoger bisphenol B, E, F, S og 4-cumylphen, hvor en screening i cellekulturer viste, at også de har potentiale til at virke hormonforstyrrende.
Nye emballager er vejen frem
Løsningen er nok snarere at udvikle nye emballager, og under denne proces at anvende de nye screeningsmetoder, så man ikke ender med at bruge nogle andre hormonforstyrrende stoffer. Forbrugerne kan begynde at bruge de eksisterende alternativer til dåser, f.eks. kartoner foret med polyethylen, og smide gamle, slidte kander, drikkeglas og sutteflasker af polycarbonat ud. Butikkerne kan sørge for, at mad på glas opbevares i opretstående stilling, så maden ikke er i kontakt med tætningsmassen på lågets inderside, samt føre en indkøbspolitik, der undgår de hormonforstyrrende stoffer.
Helle Buchardt Boyd kan kopntaktes på hbb@dhigroup.com
