23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arla-mejeri får pris for godt samarbejde

Hobro Mejericenter fik mejeribranchens pris for at sætte arbejdsglæde og godt samarbejde i højsædet

Mejeribranchens Samarbejdsforum har givet prisen som Årets virksomhed på samarbejdsområdet i 2014 til Hobro Mejericenter

Det sker efter at man for et år siden indledte ”Projekt Arbejdsglæde” på Arlas afdeling i Hobro.

Ideen opstod blandt tillidsrepræsentanterne, der i slutningen af 2013 foreslog ledelsen at gå målrettet efter prisen.

I ledelsen tog man med kyshånd imod ideen, og siden er der taget en række initiativer.

10 udvalg bidrog med ideer

Tovholder er samarbejdsudvalget, men medarbejderne er blevet engageret i processen i 10 udvalg, der har bidraget med ideer til fremme af det gode arbejdsmiljø.

For eksempel er der rundt omkring på virksomheden nu opsat sedler med ”leveregler” som ”Giv ros”, ”Vis respekt”, ”Hjælp hinanden” eller ”Tag ansvar”.

Man har indført kåring af månedens medarbejder, medarbejderne har fået udleveret flyers til at klistre på bilruden, hvor de mindes om ”Projekt Arbejdsglæde”, der indkaldes jævnligt til arrangementer for medarbejderne som foredrag eller koncerter, og arbejdsglæde er nu en del af virksomhedens forretningsplan.

Prisoverrækkelsen foregik i kantinen på Skivevej, hvor godt et halvt hundrede af de 350 ansatte sidst på formiddagen var forsamlet. Imens lå mange af dem givetvis og sov derhjemme, for langt de fleste arbejder om natten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04