23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

R2 Group med hidtil bedste resultat

Fremgang over hele linjen gav Hedensted-virksomheden plus på over 30 millioner

R2 Group, der blandt andet fremstiller og handler med ingredienser til fødevarebranchen, havde i regnskabsåret 2014 fremgang på alle væsentlige nøgletal, konstaterer Hedensted-virksomheden med tilfredshed.

Virksomhedens omsætning steg til knap 600 millioner kroner, mens resultatet før skat for første gang i R2 Groups historie kom over 30 millioner.

Som en konsekvens af det gode resultat vil der også i år blive udbetalt bonus til virksomhedens medarbejdere.

Succes på nye markeder

- Kombinationen af vækst på toplinjen og vores fokus på omkostningerne er årsagerne til

dette resultat. Det er generelt nemmere at øge bundlinjen ved besparelser end ved mersalg, når vi hovedsageligt opererer inden for Europa, hvor der er lille vækst. Vi er derfor ekstra glade for omsætningsstigningen, konstaterer CEO Peter Skou.

Omsætningsstigningen skyldes hovedsageligt succes på nye markeder i EU, men også udvikling af nye produkter og færdige løsninger inden for især biocider og fødevareingredienser har bidraget til succesen,

- Vores vækst ligger ikke i Danmark, men rundt omkring i Europa, og i 2015 sættes der

ekstra turbo på de oversøiske markeder. Vi kigger især på markeder

som Afrika og Mellemøsten, da dette er markeder med langt større vækst end Europa, nævner Peter Skou, som regner med både større produktion og flere medarbejdere i 2015.

R2 Group har i dag cirka 80 medarbejdere, og forventningen er, at der skal ansættes en håndfuld mere inden nytår, fordelt på gruppens forskellige afdelinger. Ud over hovedkontoret i Hedensted er der produktion i Silkeborg og Rødovre og salgskontorer i Holland, Italien og Sverige.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web04