Klumme: Vi behøver ikke franske tilstande
Frankrig har for nyligt forbudt større supermarkeder at destruere usolgte men stadig spiselige fødevarer. Et sådant indgreb behøver vi ikke i Danmark, lyder det fra Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer.
Intentionen bag loven er sympatisk nemlig at overskudsmad ikke skal destrueres men tværtimod skabe glæde for svage befolkningsgrupper.
Et lignende indgreb behøver vi imidlertid ikke i Danmark hvor de Danske supermarkeder allerede er godt i gang med initiativer på området.
Relevant at se på madspild i værdikædeperspektiv
Senest har Dansk Supermarked i sidste uge netop afholdt en temadag imod madspild. Det var en større milepæl i projektet, der har til formål at finde løsninger mod madspild på tværs af værdikæden. Det er nemlig sådan, at madspild nogle gange skyldes noget, der er sket et andet sted i værdikæden.
F.eks. kan dagligvarebutikkers krav til størrelsen af grøntsager skabe et spild hos producenten af de varer, der ikke lever op til kravene. Eller forkert mærkning af fødevarer hos producenten kan føre til at dagligvarebutikken ikke må sælge varerne og dermed bliver nødt til at kassere dem. Endelig er der i sidste ende nogle forhold, som butikker og producenter er blevet enige om sammen men som fører til madspild hos forbrugeren. F.eks. pakkestørrelser på brød.
Derfor er det helt centralt at bekæmpelsen af madspild foregår i et samarbejde imellem producenter og dagligvarebutikker og under hensyntagen til forbrugerne, der i sidste ende skal have glæde af maden. Projektet støttes af Grøn Omstillingsfond.
Banebrydende ny viden blev delt i værdikæden
Til temadagen deltog en række forskellige dagligvarekæder, fødevareproducenter og repræsentant for forbrugerne. Idéen med at invitere så bredt var, at sikre en mulighed for at arbejde tættere sammen om at finde madspildsløsninger på tværs af værdikæden.
Dagen startede med at en række nye, banebrydende analyseresultater præsenteret for deltagerne. F.eks. viste en minutiøs gennemgang af husholdningsaffald en række overraskende nye indsigter i hvilke typer af fødevarer, som forbrugerne smider ud. Her viser det sig bl.a., at den fødevarekategori, som har en kedelig førsteplads i madspildets top10 er frisk frugt. På anden og tredjepladsen kommer henholdsvis utilberedte grøntsager og brød med datomærkning. Mere overraskende er det imidlertid, at pålæg kommer på en femteplads. Vi taler om madspild top10 i kilo, så der bliver altså smidt rigtig meget pålæg i skraldespanden!
Et andet tankevækkende eksempel er friske æg. Hver dansker smider i gennemsnit 6 æg ud om året! Dette virker helt unødvendigt når man tænker på hvor længe æg kan holde sig og hvor nemt det er at vurdere ægs kvalitet når man åbner det efter ”mindst holdbar til” datoens udløb.
Et væld af løsninger dukker op
Der blev om eftermiddagen gennemført fire idé-spor med hvert sit fokus: Et på grønt, et på pålæg og kød, et på mejeri og ét på brød. Og det var virkelig opløftende at deltage i.
For det første fordi alle bidrog med gode, relevante idéer og for det andet fordi de nye idéer med det samme kunne vurderes. F.eks. viste det sig at være muligt at forlænge holdbarheden af brød, at lave ny emballage og mange andre gode tiltag når alle sad sammen og fandt løsningerne sammen.
Det gør mig fortrøstningsfuld at tænke på hvad der kan lade sig gøre når værdikæden arbejder tæt sammen mod madspild.
