23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lammelandbrug kan nu slagte selv

Varde Ådal Lam har fået sit helt eget slagteri

Eva og Torben Kousgaard er med, når de små lam på deres økologiske landbrug i Toftnæs ved Varde kommer til verden, drikker den første mælk og når de for første gang lukkes ud på marken. Og nu er de også med, når lammene bliver forvandlet til køller, bov og skank som produkter af Varde Ådal Lam, skriver Ugeavisen Varde.

Varde Ådal Lam har således åbnet sit helt eget slagteri, hvor ægteparret regner med at få slagtet cirka 1.000 lam om året.

- Først var ideen at bringe slagteriet til dyrene i stedet for at bringe dyrene til slagteriet. Vi drømte om et mobilt slagteri i en container, men det blev kort sagt for besværligt, fortæller Torben Kousgaard til avisen.

Få meter fra stald til slagteri

I stedet er slagteriet nu bygget op i tidligere landbrugsbygninger. Når lammene er slagtemodne, kommer de ind i en stald, som ligger i forlængelse af det nye slagteri. Her er de i 14 dage, så de er rolige og trygge, når slagtedagen oprinder.

Tidligere blev lammene transporteret til Holsted for at blive slagtet, og ifølge Torben Kousgaard spiller dyrevelfærden i kortere transport en stor rolle i beslutningen om at slagte selv,

Torben Kousgaard er i slagteriet selv under oplæring af sin 22-årige søn, Emil, som er uddannet slagter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03