Ørbæk Bryggeri, drevet af Niels og Nicolai Rømer, der er far og søn, havde et forrygende godt år i 2014. Bryggeriet har netop offentliggjort sit regnskab, og det blev det hidtil bedste.skriver Fyens.dk.
Det østfynske mikrobryggeri er i særklasse i Danmark, når det gælder om at tjene penge på specialøl, økologiske sodavand, saft og juicer. Sidste år kom der knap 12 millioner kroner i kassen før skat, og der ligger nu knap 34 millioner kroner i moderselskabets egenkapital.
I dag går en femtedel af produktionen til eksport, og det er netop eksporten, der er vokset meget, både i Holland og de skandinaviske lande.
- Det er på både øl- og vandsiden, og det fortsætter. Vi regner med en yderligere stigning i omsætningen på 30 procent i år, siger Niels Rømer til avisen
Bryggeriets produkter bliver solgt både via dagligvarekæder og til hoteller og restauranter og specialbutikker.