23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

BKI Foods runder igen den halve milliard

Etiske regler dækker nu 70 procent af virksomhedens kaffe-indkøb

Efter et 2013-dyk, der sendte nettoomsætningen ned i 489 millioner kroner, kom BKI Foods i Højbjerg i 2014 igen på den rigtige side af den halve milliard i omsætning. Ifølge det netop offentliggjorte regnskab endte omsætningen sidste år på 535,7 millioner, hvilket er en anelse mere end i 2011 og 2012.

Til gengæld dykkede bundlinjen med næsten præcis 20 procent.Sidste års resultat efter skat blev således knap 28 millioner kroner mod knap 35 millioner i 2013.

Ifølge ledelsen er resultatet tilfredsstillende, og det er bedre end de forventninger, man havde på forhånd.

Stadig mest kaffe

Selv om BKI Foods også sælger te, chokolade og andre fødevarer, er det stadig kaffe, der er hovedaktiviteten.

Af ledelsens beretning fremgår blandt andet, at virksomheden i 2014 nåede op på at have 70 procent af kaffe-indkøbene dækket af virksomhedens såkaldte "Supplier Code of Conduct" - et etisk regelsæt, som leverandørerne skal leve op til. i indeværende år bliver der arbejdet videre på at nå op på de minimum 80 procent, som er målet.

Se regnskabet her:

BKI Foods 2014

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|