Sidste år havde selskabet Svaneke Is Ipr ApS, Herlev, et underskud på 441.817 kroner. Året før var underskuddet på knap 2,2 millioner kroner. Det resulterede i, at der ved regnskabsårets afslutning var en negativ egenkapital på knap 3,7 millioner kroner, skriver netavisen bornholm.nu.
AnnonceLedelsen skriver i sin beretning, at selskabets historiske resultater har medført, at kapitalen er tabt, og at de kortfristede gældsforpligtelser overstiger selskabets omsætningsaktiver. Selskabets aktiviteter består i at besidde varemærkerettigheder til Svaneke Is og modtage royalties heraf.
AnnonceIfølge beretningen forventer ledelsen, at positive pengestrømme fra driften sammen med fortsatte fordelagtige betalingsbetingelser hos selskabets kreditorer vil give tilstrækkelig likviditet til at gennemføre selskabets planlagte aktiviteter i det kommende år.
Annonce