23948sdkhjf

- Just Eat kan vokse med 800 procent

Rapport udråber madportal til succeshistorie med kæmpepotentiale
I en stor, international rapport bliver den tidligere danskejede madportal Just Eat udråbt som en succeshistorie med potentiale til at kunne hæve indtjening og driftsresultat til det ottedobbelte indenfor 10 år. Det skriver Børsen

- Hvis Storbritannien, Danmark, Australien, Frankrig, Canada og Spanien når det fulde potentiale, estimerer vi, at indtjeningen kan stige til cirka 890 millioner pund (cirka 9,25 milliarder kroner)og driftsresultatet til 400 millioner pund (cirka 4,15 milliarder kroner), altså otte gange det nuværende niveau, konkluderer rapporten fra den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley.

Det oprindeligt danske udbringningsselskab blev børsnoteret i London 3. april 2014, og aktien er siden da steget med 42 procent.

61 millioner ordrer


Just Eat blev grundlagt i 2001 i en kælder i København. I dag kan man bruge portalen til at få bragt mad ud i Storbritannien.Brasilien, Canada, Danmark, Frankrig, Irland, Belgien, Italien, Mexico, Holland, Norge, Spanien og Schweiz.

Ifølge det netop offentliggjorte regnskab havde Just Eat i 2014 en omsætning på 157 millioner pund og en indtjening på 32,6 millioner pund mod 14,1 millioner pund i 2013. I løbet af 2014 gennemførte selskabet over 61 millioner ordrer fordelt på flere end 45.000 restauranter, fremgår det af regnskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079