23948sdkhjf

Kims er presset af billige chips

Men den fynske chipsproducent nægter at gå ind i priskrigen
Når danskerne er sultne for sjov og skal have stillet deres lyst til chips, er det i stigende grad discountchips, de hiver ned af hylderne. Og det gør nas, når man hedder Kims og ligger i den dyrere ende af prisskalaen, konstaterer finans.dk.

De senere år har chipsproducenten med base i Søndersø på Nordfyn kæmpet med vigende salg på det danske marked og dermed tabt terræn til flere af sine konkurrenter, der tilbyder billigere alternativer på butikshylderne. Det får dog ikke Kims til at gå samme vej.

- Vi ønsker en ordentlig pris

- Priskrigen er intensiveret, men det er ikke en krig, vi ønsker at deltage i. Vi leverer produkter af en høj kvalitet og ønsker en ordentlig pris for dem, siger administrerende direktør Kim Munk til nyhedsportalen.

I det forgangne år omsatte Kims for knap 620 millioner kroner og gik således tilbage sammenlignet med året forinden. Dårligere salg i Danmark trak omsætningen i den gale retning, men det blev til gengæld opvejet en smule af pæn fremgang på selskabets eksportmarkeder.

Alt i alt sikrede det et overskud på 88 millioner kroner for Kims, der stadig har en markedsandel på over 40 procent i Danmark.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063