Kemiarbejdere fra blandt andet BASF AG indledte i går overenskomst-forhandlinger i Tyskland, og de stiller høje krav til deres arbejdsgivere. De kræver en lønstigning på 7 procent og fagforbundet bakker op. Det skriver Dagbladet Børsen.
Forbundet, der repræsenterer 550.000 medlemmer i 1900 virksomheder, hævder, at kravene ikke er overdrevne. Arbejdsgiverne derimod mener, medarbejderne skal moderere deres krav i en tid med øgede risici for erhvervslivet.